Improforestilling. Lav jeres egen 'Teatersport'.
Producer jeres egen impro forestilling. Måske du kender "Så hatten passer" fra DR1 TV? Improteater er sjov leg og lystfyldt læring, der baserer sig på simple, men udfordrende øvelser. Teatersport er det mest kendte ord for improteater i Danmark - men også som regel et forkert ord at bruge. Teatersport er en teaterform, hvor to hold konkurrerer mod hinanden i nogle bestemte discipliner/lege. Nogle gange er der dommere, andre gange dømmer publikum alene, og der gives points til holdene. En konferencier styrer slagets gang.
DUET Teatret | København - Odense - Århus | Telefon 4226 8080
I Danmarks er den mest brugte improform med ét hold - altså uden konkurrencen. Det er det vi kalder for en improforestilling. Vi kan lave begge dele med jer. Så kast jer ud i det! Og bliv improspillere for en dag eller en aften....
Lidt om latter og humor:
Latter er helbredende. Når vi ler sammen, er vi sammen. Vi er trygge, når alle ler - og ligeværdige. Et godt udgangspunkt.
Humor er dualitet og balancekunst. Det vigtige er, hvordan man bruger humoren. Man skal gøre sig klart, hvad man vil med den. I kulturen er der altid et modstykke til det alvorlige og fornuftsmæssige - humoren, narren, klovnen, drillepinden. Ritualiserede roller benyttes til at fremme den humor, der bryder normer og anfægter tabuer. Narrens eller klovnens sociale funktion er fx at tillade de tilstedeværende at tage imod ilde hørte sandheder om sig selv, og derigennem kaste hverdagens selvkontrol af sig.
Udover at kunne hele og lindre, bringer humoren også én i kontakt med andre. Humoren kan både kommunikere følelser og medvirke til at kontrollere dem i sociale sammenhænge. Den er et socialt kommunikationsværktøj. At have humor betyder ikke at pjatte og fjolle eller grine ad alt, men at sortere i det, der sker, og at kunne se det komiske i en spændt situation. Ikke at man ikke kan fange situationens alvor, men man kan gribe den og få det bedste ud af den. Man kan også sige, at humoren er menneskets mentale støddæmper mod livets tilskikkelser.
Humor er en måde at se på verden på, som gør den langt mere indbydende og udholdelig. Humor er et pædagogisk redskab som kvalificerer både børns og voksnes indlæring og sociale kompetencer. Latter kan helbrede, og nedbryde grænser og fordomme, den kan lette en stemning og højne en konversation. Latter frigør endofiner, som er kroppens eget morfin. Endofin gør os mere afslappede, styrker immunforsvaret, hæver vores smertetærskel og forøger vores overskud.
DUET Teatret bruger humor til at opløse knugende situationer, så håbløshed bliver vendt til mulighed. Vi bruger humor til at få noget nyt, noget uventet, noget overraskende til at ske. Vi prøver - gennem humoren - at bygge bro mellem mennesker. Det er farligt at give lattergaranti - men det tør vi godt!